Rengøring Esbjerg området 1811Rengøring

Rengøring/afkalkning af armaturer

Rengøring Esbjerg området 1811Rengøring

Der findes mange måder at rengøre og vedligeholde rengøring af dine armaturer på. Om det er i køkkenet, på badeværelset eller i bryggerset, så elsker de fleste at have et skinnende rent armatur. Jeg vil her give nogle af mine bedste tips til rengøring af dine armaturer:

Kalkfjerner eller hvid eddike?

Er dine armaturer helt kalkede til, og er det ikke nok at køre en klud henover dem? Frygt ej. Uanset om du ønsker en hurtig rengøring eller en miljøvenlig rengøring, så giver jeg her metoden til begge dele:

Rengøring med hvid eddike

Har du et almindelig stålarmatur der skal afkalkes, så er hvid eddike vejen frem hvis du ønsker at holde det miljøvenligt.

Selve arbejdsgangen tager ikke mange minutter, men du skal gerne lade eddiken virke i minimum en time. Her er fremgangsmåden:

  1. Find den hvide eddike frem fra køkkenskabet sammen med en slat vatrondeller, en klud eller toiletpapir. Jeg foretrækker dog vatrondellerne, da de holder bedre på eddiken og ikke tørrer så hurtigt ud.
  2. Hæld noget eddike ufortyndet ned i en lille skål og væd vatrondellerne i det
  3. Fordel vatrondellerne på armaturet indtil de dækker det hele
  4. Lad dem sidde i minimum én time, gerne længere tid hvis dit armatur er meget kalket
  5. Fjern herefter vatrondellerne og skrub med en våde skuresvamp eller en mikrofiberklud
  6. Tør armaturet efter med en tør klud for at opnå et skinnende resultat
  7. Gentag hvis du har tykke aflejringer af kalk, der ikke går af efter blot én rengøring

OBS: Matte, sorte og messing armaturer tåler som regel ikke denne behandling, og skal rengøres med alkalisk afkalker

Rengøring med kalkfjerner

Hvis rengøringen af dine armaturer skal gå stærkt fordi gæsterne er lige på trapperne, så anbefaler jeg en god kalkfjerner. Her er den nemmeste og hurtigste metode til rengøring med kalkfjerner:

  1. Hav din kalkfjerner klar sammen med en frisk skuresvamp og en klud
  2. Skyl skuresvampen med koldt vand, og herefter armaturet
  3. Hæld din kalkfjerner ufortyndet på svampen (bare en smule ad gangen) og skrub armaturet
  4. Hæld løbende mere kalkfjerner på svampen hvis nødvendigt – kalkfjerner fungerer ikke ligesom eddike, da virkningen er meget kortvarig
  5. Når dit armatur er kalkfrit skyller du det med koldt vand og tørrer efter med en tør klud

Jeg er fortaler for begge fremgangsmåder, og de er begge lige effektive. For vedligeholdelse af rengøringen, kan du tørre dit armatur af med en klud eller et håndklæde efter brug. På denne måde kommer der til at gå langt imellem de grundige afkalkninger 🙂

Få et gratis tilbud på rengøring idag!

Få et gratis tilbud på rengøring idag!

Rengøring og vedligehold er ofte tidskrævende byrder i virksomheder og foreninger. Ved at overdrage ansvaret for disse opgaver til os, vil vi lette en byrde fra dine skuldre og på den måde skabe stor værdi.

Følg os på Facebook

Lidt info om os

1811 Rengøring ApS er et rengøringsfirma stiftet i 2019. Rene og pæne omgivelser skaber et solidt fundament for dagen. Vi engagerer os helhjertet inden for rengøring og kan tilbyde mange års erfaring. 

Rengørings "TIPS"

Andre services